Vedtægter

§ 1.
Foreningens navn er: Foreningen Paneeraq Samsø
Foreningens hjemsted: Ballen Havn, Samsø Kommune, C/O John Reshaur Enevoldsen
Sildeballe 6


§ 2.
Foreningens formål er at bevare Galeasen Paneeraq-Samsø som en del af Samsøs sejlende kulturarv. Gennem det sociale fællesskab, der samler alle med interesse for sejlads og skibshåndværk, arbejder foreningen med fokus på Samsøs maritime miljø og historie.


§ 3.
Enhver kan optages som medlem. Anmodning om optagelse rettes til bestyrelsen.


§ 4.
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i marts måned.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling er:


1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Kassererens aflæggelse af det reviderede regnskab.
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Valg til bestyrelsen.
6. Valg af revisor.
7. Fastsættelse af kontingent
8. Eventuelt.


Ekstraordinære generalforsamlinger afholdes, når bestyrelsen bestemmer det, eller når mindst 1/3 af foreningens medlemmer skriftlig begærer det overfor formanden, med angivelse af dagsorden.
Indvarsling til en generalforsamling skal ske med 3 ugers varsel gennem dagspressen, eller ved særskilt skriftlig meddelelse til hvert medlem.


Indvarslingen skal angive dagsordenen.


Alle afgørelser på en generalforsamling træffes ved simpel stemmeflertal. Beslutning om
vedtægtsændringer og om foreningens opløsning kræver dog, at 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for forslaget. Opløsning kræver dog to på hinanden følgende generalforsamlinger.


Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.


Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen.


§ 5.
På generalforsamlingen vælges 2 (to) medlemmer i lige år, 3 (tre) medlemmer i ulige år, alle vælges for 2 (to) år ad gangen, revisor samt suppleant vælges for 1 (et) år ad gangen. Genvalg kan finde sted.


Bestyrelsen vælger sin formand og kasserer og fordeler i øvrigt forretningerne imellem sig.
Formanden og kassereren tegner foreningen i fællesskab, og de kan dele prokura i fællesskab.
Beslutninger indenfor bestyrelsen træffes med almindelig stemmeflerhed.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når blot 3 (tre) medlemmer er til stede.
I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

§6.
Kontingent bliver fastsat på generalforsamlingen. Kontingentet skal være betalt inden udgangen af februar måned.
Regnskabsåret er kalenderåret.


§ 7.
Udmeldelse kan ske ved henvendelse til et medlem af bestyrelsen.


§ 8.
I tilfælde af foreningens opløsning eller likvidation, skal det godkendes ved en ekstraordinær generalforsamling og med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Et overskud skal anvendes til almennyttige formål i Samsø Kommune.


22. marts, 2025: Formålsparagraffen §2 ført ajour ift. foreningens faktiske virke
2. oktober, 2013: Vedtaget på stiftende generalforsamling,
28. februar 2015: Formålsparagraf §2. ændret.
12. marts 2017: På den ordinære generalforsamling den 12. marts 2017 blev de oprindelige håndskrevne tegningsregler erstattet af en formulering godkendt i Jyske bank. Vedtaget den 12. marts 2017 og attesteret af den nyvalgte bestyrelse.