Generalforsamling 2025

Kære medlemmer og sponsorer i Foreningen Paneeraq Samsø
Som tidligere annonceret afholdes der generalforsamling

lørdag den 22. marts kl 10 i Sejlerstuen i Ballen.

Undertegnede er i fuld gang med beretningen, og vi glæder os til at orientere om året, der er gået, samt om den kommende sæsons vigtige opgaver.
Det er altid svært at spå om, hvornår vi sejler medlemsture, men vi satser på en sejlevenlig sæson. Spændende forslag til fællesoplevelser og udflugter er altid velkomne.
Husk at betale kontingent og gerne med bankoverførsel med tydelig angivelse af afsender mv. Dette er vigtig med bankoverførsel. Til gengæld bliver der ikke trukket gebyrer, så samtlige 500 kroner går ind på foreningens konto.
Som noget nyt tilbyder vi betaling af kontingent via Mobilepay #52374. Skriv gerne hvad indbetalingen drejer sig om, fx Kontingent 2025. Jeres navne fremgår af indbetalingen.
NYE MEDLEMMER
bedes udfylde beskedfeltet med kontaktoplysninger tlf og e-mail. Vores eneste udgift til Mobilepay er 0,99% af indbetalingen, med andre ord ca. 5 kroner af de 500 kroner. Det betaler vi gerne for at gøre det nemmere for medlemmer og sponsorer!

MobilePay #52374

Bedste sejlerhilsner
John
Formand@paneeraq.dk

PS John R. Enevoldsen, Niels Andersen og Morten Kjærulff er på valg. Alle modtager genvalg, men Morten Kjærulff bor på Sjælland og har sjældent mulighed for at deltage i bestyrelsesmøder. Han viger gerne pladsen for nye medlemmer, som har lyst til at være med til at præge foreningens aktiviteter. Per Rubin er suppleant. Han genopstiller, men ønsker ikke at indtræde i bestyrelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.