Medlemstur med Paneeraq

På fredag d. 8/8 ser vejret igen fint ud til en sejltur. Vind 5-7 m/s – måske med mulighed for at sætte lidt sejl.  
Vi afsejler kl 14.00 fra Langøre og forventer at være tilbage ved 17 tiden.

Mødetid et kvarter før.

Skipper: Mogens. 
Gaster: Niels og John 

Begrænset deltagerantal 10 inkl besætning 
Først til mølle – besked til John pr sms.

Husk redningsvest, hvis I har, samt fornuftigt tøj.
Tilmelding til John på 24 42 02 45 SMS.

Medlemstur torsdag d. 31. juli

Vejret ser fornuftigt ud på torsdag til en lille sejltur. Svag vind – måske med mulighed for at sætte lidt sejl.  
Vi afsejler kl 13.00 fra Langør og forventer at være tilbage ved 16 tiden.

Mødetid et kvarter før.
Skipper: Holger.
Gaster: Niels og John 

Begrænset deltagerantal 10 inkl besætning 
Først til mølle – besked til John pr sms.

Husk redningsvest, hvis I har, samt fornuftigt tøj.
Tilmelding til John på 24 42 02 45 SMS.

Medlemstur fra Langøre søndag d. 20. juli

Vejret er fint på søndag til en lille sejltur. Svag vind – med mulighed for at sætte lidt sejl – og høj sol.  
Vi afsejler kl 12.00 fra Langør og forventer at være tilbage ved 15 tiden.

Kom og vær med til at gøre klar.

Skipper: Holger. Gaster: Niels og John 

Begrænset deltagerantal 10 inkl besætning 
Først til mølle – besked til John pr sms.Husk redningsvest, hvis I har, samt fornuftigt tøj og solcreme måske. Tilmelding til John på 24 42 02 45 SMS.

Indkaldelse til generalforsamling 2025

Kære medlemmer og sponsorer i Foreningen Paneeraq Samsø
Som tidligere annonceret afholdes der generalforsamling

lørdag den 22. marts 2025 kl 10 i Sejlerstuen i Ballen.

Undertegnede er i fuld gang med beretningen, og vi glæder os til at orientere om året, der er gået, samt om den kommende sæsons vigtige opgaver.
Det er altid svært at spå om, hvornår vi sejler medlemsture, men vi satser på en sejlevenlig sæson. Spændende forslag til fællesoplevelser og udflugter er altid velkomne.
Husk at betale kontingent og gerne med bankoverførsel med tydelig angivelse af afsender mv. Dette er vigtig med bankoverførsel. Til gengæld bliver der ikke trukket gebyrer, så samtlige 500 kroner går ind på foreningens konto.
Som noget nyt tilbyder vi betaling af kontingent via Mobilepay #52374. Skriv gerne hvad indbetalingen drejer sig om, fx Kontingent 2025. Jeres navne fremgår af indbetalingen.
NYE MEDLEMMER
bedes udfylde beskedfeltet med kontaktoplysninger tlf og e-mail. Vores eneste udgift til Mobilepay er 0,99% af indbetalingen, med andre ord ca. 5 kroner af de 500 kroner. Det betaler vi gerne for at gøre det nemmere for medlemmer og sponsorer!

MobilePay #52374

Bedste sejlerhilsner
John
Formand@paneeraq.dk

PS John R. Enevoldsen, Niels Andersen og Morten Kjærulff er på valg. Alle modtager genvalg, men Morten Kjærulff bor på Sjælland og har sjældent mulighed for at deltage i bestyrelsesmøder. Han viger gerne pladsen for nye medlemmer, som har lyst til at være med til at præge foreningens aktiviteter. Per Rubin er suppleant. Han genopstiller, men ønsker ikke at indtræde i bestyrelsen.

Telt, Åbent Skib, Kutter Jan og andet

Tekst og billeder af Henry Ejby.

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.

Åbent skib

Hele uge 42 er der åbent skib nede på midtermolen i Ballen, hvor du kan følge med i skibstømrerens arbejde. Nogle af medlemmerne vil medvirke ved arbejdet og man er også selv velkommen til at give en hånd med.

I samme uge kommer vores skibstømrer Jens for at udføre forskellige opgaver, som længe har stået på bestyrelsens ønskeliste.

Der drejer sig om udskiftning af vaterbord, skandæk og evt. nogle støtter. Det hele kan laves mens Paneeraq ligger ved kajen.

En del af foreningens formål er at medvirke til bevare det traditionelle maritime liv og sømandsfærdighederne i form af at sejle og vedligeholde galeasen Paneeraq.

Du kan støtte foreningens arbejde ved at tegne et medlemskab (kr. 500) eller støtte op om Paneeraqs venner med et beløb på kr. 100. Alle bedrag bruges ubeskåret til vedligeholdelse af den gamle galease.

Det er på midtermolen i Ballen det sker.

Vinter / forår 2022

Tekst og billeder af Henry Ejby.

Hjemmesidens opddatering

Paneeraq.dk er blevet opdateret med et nyt design og nye funktioner. Du kan nu tilmelde dig vores nyhedsbrev, som vil udkomme, når der er noget at fortælle.
Det er nu også blevet muligt at betale sit kontingent direkte på hjemmesiden. Et væsentligt fremskridt for medlemmerne, som ikke længere skal besværes med at lave bankoverførsler. Man kan også sende et bidrage til Paneeraqs vedligeholdelse med en donationer på 50 kr. eller 100 kr. foruden at sponsorater også kan betales online fremover.

Hjemmesiden udbygges også med en kalender, hvor medlemmerne kan se og tilmelde sig medlemsture eller forskellige aktiviteter.

SIDSTE NYT

Som beskrevet i forrige indlæg har bestyrelsen søgt VELUX FONDEN og har nu fået den glædelige meddelelse at VELUX FONDEN har bevilget kr. 80.000, som skal bruges til et vintertelt til Paneeraq-Samsø.

Bestyrelsen søger også Samsø kommunes Kulturpulje (10.000 kroner) og de lidt mere omstændelige LAG LLSAE midler, hvor der skal præsteres 50% medfinansiering. Besked herom senere.

Det er også vigtigt at foreningen Paneeraq-Samsø har mange medlemmer. Derfor vil det være af stor betydning, at du hører din nabo og andre, om de vil være med til at holde den sidste galease bygget i Ballen sejlende. Årligt medlemskontingent er kr. 500.

Der er mange praktiske og spændende opgaver, der skal klares, så alle med lidt håndelag og interesse for en “ældre dame” fra Ballen er meget velkomne.